Vi træder snart ind i et nyt år, og det kan være en kærkommen lejlighed til at gå ens liv efter i sømmene og se, om der skal ændres vaner og sættes et par nye mål. Det gælder også ens arbejdsliv, som gerne skal være i balance, så man ikke mistrives eller får stress.
Det er en subjektiv vurdering, om man synes og oplever, at ens arbejdsliv er i balance. Det er også en subjektiv vurdering, hvad der skal til for, at ens arbejdsliv er i balance. Nogle mennesker har brug for klar adskillelse mellem arbejde og fritid, andre har brug for tid til fordybelse uden forstyrrelser, og andre igen trives ikke, hvis der ikke er plads til selvbestemmelse og frihed til at løse opgaverne.
Det er således individuelt, hvad der sikrer balance i ens arbejdsliv, samtidig med at det typisk ikke blot er et enkelt forhold, der skal være opfyldt, men en række faktorer for, at man oplever balance.
En del mennesker har behov for, at der er en klar adskillelse mellem arbejde og fritid. At når døren til arbejdspladsen lukkes – eller computeren på hjemmearbejdspladsen lukkes i – så er der ren privatsfære, ingen mails, ingen telefonopkald og ingen forpligtelser til at arbejde om aftenen.
Der er behov for en adskillelse – segmentering – af arbejds- og privatliv, hvor man selv vælger arbejde til og fra (inden for de rammer, der nu engang er aftalt i ens ansættelseskontrakt). Der er work-life-balance.
Hører du til den type, så er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvornår du vil arbejde og hvornår du holder fri. På nogle arbejdspladser giver det sig selv, da man f.eks. som butiksansat er på arbejde, når man er i butikken. Men for andre, f.eks. folk der arbejder på kontor, kan det være svært, da telefon og mails kan tjekkes hjemmefra 24-7, og man arbejder måske hjemmefra et par dage om ugen, hvor arbejde og fritid let flyder sammen. Her må man selv sætte sine grænser og være opmærksom på at overholde dem, samtidig med at det kan være nødvendigt at orientere chef og kollegaer herom.
Andre mennesker har det bedst med, at der ikke er klar adskillelse mellem arbejde og fritid. At man lever et liv, hvor arbejde og fritid flyder lidt (eller meget) sammen, hvor der er fleksibilitet i forhold til, hvornår man har tid og lyst til at arbejde, og hvor arbejdet er integreret i ens liv. Her er det vigtigt, at arbejdet ikke tager overhånd og fylder mere, end du egentlig har lyst til. Ofte er man ikke opmærksom på, hvor meget man egentlig arbejder, når arbejde og fritid ikke er klart adskilt.
Her kan det være en god idé at se på, hvad du bruger døgnets 24 timer til. Prøv evt. i 14 dage at registrere, hvad du bruger af tid på henholdsvis arbejde, transport, børn, familie, praktiske ting, fritid, søvn, og hvad der ellers er relevant i dit liv. Se herefter på timeantallet på de forskellige kategorier og på det mønster, der tegner sig. Svarer det til, hvad du gerne vil bruge din tid på? Eller er der noget, der skal justeres, så du kommer mere i balance?
Tid til fordybelse
Man kan også være i ubalance på arbejdet, fordi der ikke er tilstrækkelig med tid til at fordybe sig i sine opgaver. Forskning viser, at vi arbejder bedst, hvis vi får lov til at fordybe os med tingene uden at blive afbrudt af mails, telefonopkald eller kollegaer.
Her kommer vi i den såkaldte flow-tilstand, hvor vi glemmer tid og sted og er 100 procent dedikeret til opgaven. Flere virksomheder har i forbindelse med indførelse af 4-dages arbejdsuge indført såkaldt ”rød tid” eller ”pomodoro-tid”, hvor man arbejder fokuseret i flere timer uden udefrakommende forstyrrelser, men med små egne pauser.
Og netop pauser er vigtige. Der skal være balance mellem aktiviteter og rolige tidsrum, så det ikke bliver én lang hektisk arbejdsdag, hvor man skal præstere hele tiden. Afspændings- og genopladningsfaser er nødvendige for at lade hjernen op, så vi kan føle os afstressede og igen kan præstere. I pauserne kan man f.eks. gå en tur, drikke en god kop kaffe, tale med en kollega, lave vejrtrækningsøvelser eller andre mindfulness-øvelser.
Det kan også give ubalance i arbejdslivet, hvis man ikke er motiveret for sit arbejde. Men hvornår er man egentlig motiveret? Der findes et utal af motivationsteorier, men man kan bl.a. se på, om man får dækket ens tre basale behov for autonomi, kompetence og samhørighed.
Du kan f.eks. stille dig selv følgende spørgsmål: Har jeg mulighed for selvbestemmelse og kan til en vis grad selv styre mine opgaver, fordi der er tilstrækkeligt med ressourcer og indflydelse for mig? Eller er jeg underlagt for megen kontrol? Oplever jeg, at mine faglige kompetencer slår til, at jeg kan udrette noget, og at jeg løbende udvikler mig? Har jeg et godt forhold til mine kollegaer og min leder, så jeg oplever venlighed og imødekommenhed på arbejdet og kan få hjælp, hvis jeg rækker ud?
Hvad skal der til for, at dit arbejdsliv i 2023 er – eller kommer – i balance? Du kan måske overveje, om der er en eller flere af ovenstående faktorer, som evt. skal ændres for at få balance i dit arbejdsliv.
Det er ikke altid let at finde ud af, og her er det vigtigt at huske, at det naturligvis ikke kun er dit eget ansvar at mærke efter og finde årsagen til ubalance – det er også vigtigt at tale med din leder herom og evt. kollegaer, HR eller en professionel.
Kilder:
’Naturlig ledelse – på vej mod et menneskeligt arbejdsliv’, udgivet af Videncenter for god arbejdslyst 2022.
Fakta om stress
Hver syvende voksne dansker føler sig stresset
Andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 procent i 2010 til 29,1 procent i 2021.
94,9 pct. af de stressramte mener, at arbejdet er enten hel eller delvis årsag til deres stress.
